Ferie på Slottet
Så tæt på, og alligevel så langt hjemmefra.
Vores romantiske slot ligger i det smukke Nordsjællandske landskab, gemt væk som en lille oase i et stort, grønt område med både park, skov og strand i nærheden.
Her er du langt ude på landet – om end København kun er en halv time væk med bil eller tog.
Der er både højt til loftet og til himlen, og vi vil gøre alt for, at du får en ferieoplevelse for livet – slotsferie – uanset om det er et luksus get-away for to, eller om hele familien skal samles til et par dage fulde af oplevelser.
Dagene her kan hurtigt få ben at gå på.
Du kan læne dig tilbage og lade dig forkæle i Slottets elegante sale og luksuriøse værelser; lade batterierne op i spaen eller beundre udsigten fra en liggestol i parken.
Skal der ske lidt mere, kan du spille kroket i haven eller slentre ned til Rungsted Havn med dens fine badestrand og marinaen med masser af leben omkring de mange butikker, spisesteder og smukke lystbåde.
For de aktive tilbyder vi bl.a. aquafitness i spaen og outdoor fitness i parken, og der ligger bogstaveligt talt en golfbane i baghaven.
Og trænger du til kulturelle input, er der kun en kort køretur til områdets mange attraktioner, slotte og museer som Fredensborg, Kronborg og Louisiana.
Hver årstid har sin charme og byder på forskellige muligheder, så der er al mulig grund til at besøge os på forskellige tider af året.