Da En
Booking
Værelser Restaurant Spa Event Møde

Bliv en del af teamet

HEAD OF SALES

Kokkedal Slot Copenhagen er i gang med en spændende rejse, hvor ambitionerne er tårnhøje. Et nyt stærkt og kompetent forpagterteam er i gang med at sætte det helt rigtige hold, der kan være med til at indfri de store ambitioner og forventninger, vi har til fremtidens hotel- og konferenceoplevelse. Vi vil gøre op med vanetænkning og forventer, at vores nye team tænker ud af boksen – med gæsten og unikke oplevelser i centrum.

Vi tror på fremtiden – selv i en kaotisk tid som denne. Det gør vi, fordi vi har et fantastisk og misundelsesværdigt produkt i form af et, til perfektion, nyrenoveret slotshotel med møde- og konferencefaciliteter og tilhørende lækkert spaområde.

Vi søger lige nu den helt rigtige person, der kan øge kendskabet til Kokkedal Slot Copenhagen – specielt B2B-segmentet, herunder vores møde- og konferenceprodukter.

Kort sagt. Vi søger dig, der kan flytte B2B-kunder til os. Dig, der har gode relationer, og som dine kunder godt kan lide. Vi søger dig, der ikke er bange for telefonen og generelt er klar til at ”tage fat”. Du har jahatten på og er klar til at arbejde i et salgsmiljø, der minder lidt om en start-up kultur. For du har bolden, og det er dig, der har ansvaret for, at kunderne kommer vores vej. Du er klar til dit næste karriereskridt nu – måske fordi du ikke kan vente, til din nuværende salgschef går på pension.

Du er selvfølgelig ikke alene. Der er et stærkt ledelseslag og booking-team bag dig – samtid med en direkte linje til vores unikke marketingsteam, som er Danmarks stærkeste inden for hospitality markedsføring.

 

Kvalifikationer:
  • Du har erfaring med B2B-kunder og egen kundeportefølje fra hotelbranchen
  • Du er selvkørende, ærekær og minimum top 3-sælger, hvor du er i dag
  • Du er ambitiøs og brænder for at arbejde med salg
  • Du er effektiv og særdeles opfølgende på dine tilbud og øvrige kundehenvendelser
  • Professionel og seriøs i fremtoning
  • Selvstændig men samtidig stabil teamspiller, der ikke er bange for at give en hånd med – uanset hvor, hvis noget brænder på, eller hvis din kollega har brug for hjælp
Vi tilbyder:
  • Et unikt B2B/B2C-produkt på den helt rigtige lokation i Nordsjælland
  • Et salgsjob, hvor du kan forme din hverdag og din egen tilgang til salg
  • En spændende arbejdsplads med god teamånd og fokus på personaletrivsel
  • En arbejdsplads med højt professionelt niveau og ambitioner
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ordnede arbejdsforhold, frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag, men der kan forekomme aktiviteter, som ligger på andre tidspunkter.
Ansøgningsfrist:

Send gerne din ansøgning nu – samtalerne afholdes løbende.
Venligst send ansøgning med CV til job@kokkedal-slot.dk med ”Head of sales” i emnefeltet. For yderligere information eller spørgsmål kontakt adm. direktør Kasper Heebøll Harboe på telefon 40 50 43 53.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Få nyhederne som den første. Vi sender nyheder og specielle tilbud fra Slottet direkte til din mailboks 1 gang om måneden.
Tak for din tilmelding!
Websitet anvender cookies for at løfte din brugeroplevelse.
Nej tak
OK